Title
Gå til indhold

Ugens naturbilleder


Herunder:
Dåkalve - Dådyret er den anden største hjort i Danmark. Farven kan variere fra  næsten sort til meget lys, næsten hvidlig. Vægten kan blive op mod 100  kg på hjorten (hannen), dåen er kun ca. det halve skulderhøjden op til  100 cm. Dådyrets hale er ret lang, op til 20 cm. Bagfra er Dådyret let  genkendelig med sin sort stribe ned ad halen, på hvid baggrund,  indrammet i sort, som "111". Dådyret er den eneste danske hjorteart med  skovl på geviret. Skovlen smides i april – maj måned, og det nye fejes i  juli – august måned. Dådyret på billedet med sine to kalve har jeg  fotograferet tæt på Gl. Svebølle. Herunder til højre: Dåen, altså den voksne hun.


Herunder:

Fransk bredpande på skrænterne på Røsnæs.

Den franske bredpande er en megt sjælden sommerfugl i Danmark uden for de nordvestsjællandske skrænter og tørre overdrev.

Den ses primært på Røsnæs' sydvendte skrænter og Eskebjerg Vesterlyng.



Herunder:

Tidselsommerfugl.
I 2019 har der været en meget stor invasion af Tidselssommerfugl.

Denne er fotograferet i slutningen af juli, og er anden generation.


Stenvenderen
leder efter føde blandt stenene på Reersøs sydkyst.


Herunder:
Bramgæs ved Flasken på Reersø.


Herunder:
Grågæs ved Flasken på Rersø.


Rådyr i kornmark


Herunder:
Sommerfuglene Skovrandøje og Admiral fotograferet i skovene ved Halleby Ore.

Skovrandøje:
Som navnet antyder, er Skovrandøje en udpræget skovart. Han og hun ligner hinanden. Skovrandøje flyver flaksende rundt med hyppige hvil på blade i små solbeskinnede lysninger i skoven. Den suger ofte på udflydende træsaft, men ses også ofte suge på modne brombær. Æggene lægges på forskellige græsser.

Admiral:
Med sine markante farver, er Admiral en af de sommerfugle der er lettest at genkende. Det er en sommerfugl der trækker meget rundt, men ofte ses i skovområder, men også parker, haver er gode biotoper. Admiralen lægger æg på stor nælde, evt. andre nælde arter. Admiral er glad for at suge på gærende frugt, og i efteråret kan man ofte komme meget tæt på den, men den sider på frugt.













Skov-Hullæbe:

Skovhullæber er en orkide der primært er tilknyttet løvskov, den ses dog også "forvilde" sig ind i parket og haver. Arten er en af de mest almindelige orkidearter i Danmark og findes over det meste af landet. Blomsterne bestøves af gedehamse, der tiltrækkes af blomstens ethanolholdige nektar. Gedehamsene kan blive så berusede, efter besøg i mange blomster, at de ligger sprællende på skovbunden.



Herunder:
Hesteklæg
Klæger er fluer med store farvede øjne og klare eller plettede vinger. Klæger kaldes ofte for bremser, men bremser tilhører en helt anden familie og er ikke blodsugere.
De kan blive op mod 30 mm., denne er fotograferet ved Rørby.

Ligesom hos de fleste andre blodsugende insekter er det kun hunnerne, der er aggressive. Hannerne lever af blomsternektar.
Klægerne hugger et trekantet hul i huden med deres skarpe munddele og sutter så det udflydende blod op. Biddet er ret smertefuldt og giver hos nogle anledning til kraftige hævelser.
Klæg lægger æg på græsstrå, planter og sten på fugtige steder, hvor æggene klæber sig fast. Når larverne klækker, kravler de ned i fugtig sumpet jord langs bredden af søer, damme. Larverne lever som rovdyr og æde insektlarver, orme og andre smådyr.



Sanglærken er vel en af Danmarks kendeste fugle, den høres overalt i det åbne land fra meget tidlig forår til sidst på sommeren. Sanglræken er Danmarks 3. almindeligste fugl, men den er prsset af landbrugets dyrkningsmetoder.


Uden for sæsonen

Almindelig tornblad blomster på Asnæs i december.
På Asnæs står en lidt speciel plante, nemlig ”almindelig tornblad” der er en indtil 1,5 meter høj kraftigt tornet busk med gule ærteblomster. Blomsterne er vellugtende og dufter i retning af karamel, men planten er også meget giftig, p.g.a. stoffet cytisin.


Nøddekrige
ved Gørlev.Nøddekrigen er en kragefugl på størrelse med Skovskaden, den er en halvsjælden trækgæst i Danmark, men enkelte år kommer der relativ mange, kaldet invasionsår. Og enkelte år, gerne efter invasionsår yngler få Nøddekriger i Danmark, senest i 1990’erne.

Svamp ved Strids Mølle


Sølvhejre ved Tissø


Rådyr græsser i aftensolen i Lille Åmose.


Stor regnspove
ved Tranevejle.


Stor regnspove ved Tranevejle.


Strandsten i tåge på Gisseløre.


Strandsten i tåge på Gisseløre.


Ung Jagtfalk ved den nordlige ende af Tissø. Jagtfalken er en sjælden gæst i Danmark.


Grågæs ved Tissø passerer Sæby Kirke. Sæby Kirke der stammer fra 1100 tallet. Formodentlig er det Asser Rig der har ladet kirken opføre..


Ørnebjerg ved Buerup.


Maj-Gøgeurt på Ørnebjerg ved Buerup.

Strandskader i Nekseløbugten ved Havnsø.


Blå Anemoner fra Vindekilde på Røsnæs.


Tre Snespurve fouragerede i strandkanten ved Bjerge Strand. Snespurven er en ret almindelig vintergæst, og ses især langs kysterne fra september til marts - april måned. Den er let genkendelig på den hvide bug, og i flugten de hvide og sorte overvinger der nærmest glimter.


Stranden ved Svenstrup, Sejerøbugten viste sig fra sin smukkeste side.
Selvom det er i februar, var der forårstegn i luften.

Vandstæren fotograferet i Hallebyåen/ Åmose Å ved Ørresø Mølle.
Vandstæren er tilknyttet vand, oftest rindende vand hvor den dykker efter insekter. Den er let at få øje på med det hvide bryst, samt gentagne kniksende bevægelser. Vandstæren bruger både fødder og vinger til at svømme med under vandet i fødejagten.


Solnedgang over Nekselø til højre, Eskebjerg Vesterlyn i baggrunden og Havnsø til venstre. Set fra Sejerøfærgen.

Sangsvaner - på mange marker står der i øjeblikket mange sangsvaner, ofte i selskab med forskellige slags gæs.


Rådyr fanget i fart over markerne en forårsdag ved Kelleklinte.


Ederfuglehan der syntes. at jeg kom lige tæt nok på. Gisseløre tange en tåget lørdag i december.
Der raster  altid mange Ederfugle i danske farvande, deriblandt også i Kalundborg Fjord. Ederfuglen er en stor dykand med et let genkendeligt udseende. Føden er især muslinger og den kan dykke op til 20 meters dybde efter føde.


Den Store Flagspætte var kravlet til tops i granerne. D.d. Bjergsted Bakker.
Stor Flagspætte er vores mest almindelige spætte, den kendes let på den sort/ hvide og røde dragt.


Sangsvaner i solopgangen over Klosterskoven i Kalundborg.
Klosterskoven blev tilplantet i 1997. Der er mest eg og bøg i skoven, men der er også plantet gran.


Solnedgang over Ulstrup Sønderstrand. Billedet er lavet som et HDR-billede, dvs. at man fotograferer det samme motiv flere gange ved forskellige lukketider, og så "klistrer" man billederne sammen til et billede.


Fiskehejre i Ulstrup Mose, Gørlev.

Krystal-støvbold


Krystal-støvbold


Sivmosaikgulsmed - Asnæs august.


Dagpåfugleøje suger nektar af Hjortetrøst.


En Skarv hviler ved Hallebyåen - tæt på Tissø.

Flodholm, den nordligste del af Lille Åmose, i måneskin


Flodholm er en del af Lille Åmose - Madesøområdet og ligger lige syd for Gl. Svebølle i den nordlige ende af Lille Åmose - området er dyrket landsbrugsareal og i forhold til naturbeskyttelse uhensigtsmæssig brugt. Jeg har lige sakset fra Miljøministeriets forslag til Natura 2000 plan: "Lavbundsarealet Flodholm afvandes og opdyrkes i dag.
Denne drift er meget uheldig i forhold til at skabe optimale livsbetingelse for områdets fugle og dyr på udpegningsgrundlaget." Jorden kan, hvis den ikke afvandes, tilbageholde store mængder kvælstof, der i dag ledes via Hallebyå ud i Tissø og videre ud i Storebælt.
Området har en stor bestand af rådyr og besøges også af krondyr.

Flodholm er den nordligste del af Lille Åmose.


Et sandur på stranden, vinden har hvirvlet tangtrådene rundt. Reersø nordstrand.


Denne frøstand af Gærdekartebolle stod på i rørskoven på strandengen ved Reersø. Gærdekarteboller findes forvildet hist og her i den danske natur, men er normalt en haveplante.

Hallebyå ved Bjerge strand. Åen er præget af tæt bevoksning af tagrør.

Hallebyå ved Bjerge strand. Åen er præget af tæt bevoksning af tagrør.

Vintersolnedgang over Røsnæs.

Vintersolnedgang over Røsnæs med sølvmåge.

Klinteskoven ved østsiden af Tissø.

Kilden i Klinteskoven ved østsiden af Tissø.


Judasøre på løvtræ - Klinteskoven ved østsiden af Tissø.


Solnedgang over isbelagt Tissø.


Solnedgang over isbelagt Tissø.


Rødt egern fra Bjergsted Bakker.

Al tekst og alle billeder på Kalundborgnatur.dk er dækket af copyright og må kun anvendes efter skriftlig tilladelse.
Tilbage til indhold